Power Delivery og Quick Charge er standarder for udveksling af oplysninger mellem opladeren (smartphoneoplader, oplader til bærbar computer, powerbank) og selve enheden. Enheden, der modtager strøm, fortæller enheden, der afgiver strøm, hvilken spænding den har brug for at oplade.
Lidt om hvad Power Delivery og Quick Charge var, da den første USB blev opfundet, havde den kun fire pinde og var designet til at overføre information og strøm til en enhed, der er tilsluttet USB. USB-understøttelse i den oprindelige specifikation strøm 0,5A og spænding 5V; belastningen begyndte at stige i den efterfølgende strøm, og du kunne finde porte med en strøm på 1A eller endda 2A.
Men producenterne af telefoner og computere har forbedret udstyret, og muligheden for hurtigt at oplade en telefon eller bærbar computer er opstået. Men 5V USB kunne ikke give hurtig opladning. Med lav spænding og meget høje strømme ville portene smelte fra den høje strøm.
Det blev klart, at det var nødvendigt at øge opladningsspændingen med mindre strøm.
Lad os tage et eksempel med din telefon, der kan oplades hurtigt fra en 18 W-oplader. Med en opladningsspænding på 5 volt vil strømmen gennem ledningen være 3,6A. Men hvis din telefon understøtter 12V hurtig opladning, vil strømmen kun være 1,5A. Derfor oplades de bærbare computere primært med 20-48 volt. Men hvordan bestemmer du, hvilken spænding du skal oplade telefonen ved, 5V eller 12V? Her er de nye USB type C og Lightning-porte fra Apple, som begyndte at understøtte overførslen af oplysninger til den opladerspænding, som opladeren skal levere. Det er sådan, at standarderne for overførsel af strøm til enheder, Power Delivery og Quick Charge, er opstået.
Power Delivery vs. hurtig opladning
Power Delivery og Quick Charge adskiller sig kun ved kommunikationsprotokollen og opladningsalgoritmen. Og fra og med Quick Charge 4 er de kompatible med Power Delivery.
Power Delivery er en udvikling af USB Implementers Forum, der udvikler USB-standarder.
Quick Charge – en udvikling af Qualcomm
I begyndelsen af 2010 udviklede udviklingen af teknologi til hurtige opladningsgadgets ikke kun Qualcomm, men andre virksomheder har forsøgt at indtage en førende position i dette segment. Der er også sådanne protokoller.
- MediaTek Pump Express
- Samsung adaptiv hurtig opladning
- Oppo Super VOOC Flash Charge, også kendt som Dash Charge eller Warp Charge på OnePlus-enheder og Dart Charge på Realme-enheder.
- Huawei SuperCharge
- Anker PowerIQ
- Google hurtig opladning
- Motorola TurboPower
Men disse protokoller er ikke meget udbredte. Den mest populære var Power Delivery, som understøttes af mange enheder, herunder nogle Apple-enheder. Quick Charge bruges også primært i nogle enheder med Qualcomm-processorer og opladere fra kinesiske producenter. Kompatibilitet med Power Delivery-protokollen har udvidet brugen af Quick Charge.
Sådan fungerer Power Delivery og Quick Charge
Som jeg sagde før, fortæller den enhed, der modtager strøm via PD- eller QC-protokollen, den enhed, der giver strøm, hvilken spænding der er nødvendig for opladning. De nyeste protokoller har mange funktioner, herunder hurtig opladning og mulighed for at tilpasse opladningsalgoritmen. For at forlænge batteriets levetid udføres hurtig opladning f.eks. op til 80 % af batterikapaciteten, og standardopladning udføres, når 80 % er nået. Enheden oplades via de ledninger, der er dedikeret til opladning; controlleren styrer opladningsspændingen via separate signaltråde. Hvis du henviser til USB C-specifikationen, har et fuldt udstyret kabel en ret kompliceret struktur. Desværre sparer USB Type C-kabelproducenterne penge og laver kabler specifikt til visse behov.
Hvilke kabler understøtter Power Delivery og Quick Charge
Du skal vide, at kun USB C- til USB C-kabler understøtter hurtig opladning, fordi de har ledninger, der transporterer styresignalerne. Du vil sige: “Men jeg har set USB A- til USB C-kabler til salg, der understøtter hurtig opladning.”
Det er ikke sandt; det er bare det, at nogle producenter snyder ved at sige, at de sælger USB A-kabler med QC-understøttelse. Et sådant kabel understøtter ikke QC. Sådanne kabler er fremstillet af materiale af høj kvalitet (kobber) og har et tilstrækkeligt tværsnit til at føre strøm fra opladeren til den enhed, der oplades, og selve enheden vil trække så meget strøm, som den har brug for. Hvis du har en 18 W USB A-telefonoplader, er den som standard beregnet til tre ampere. Da din smartphone er udstyret med en hurtigopladningsfunktion, kan den som standard trække tre ampere. Men det betyder på ingen måde QC-understøttelse.
Spændinger, strøm og effekt understøttet af Power Delivery og Quick Charge
Princippet om at øge strømmen til hurtige opladningsenheder er som følger: Strømmen er den samme, spændingen er højere, og naturligvis øges enhedens opladningseffekt.
Ifølge standarden har Power Delivery og Quick Charge disse specifikationer.
| Spændinger (V) | Strøm (A) | Effekt (W) | Kabeltype |
| +5 | 3.0 | 15 | Standard Effektområde (SPR) |
| +9 | 3.0 | 27 | Standard Effektområde (SPR) |
| +15 | 3.0 | 45 | Standard Effektområde (SPR) |
| +20 | 5.0 | 100 | Standard Effektområde (SPR) |
| +28 | 5.0 | 140 | Udvidet Effektområde (EPR) |
| +36 | 5.0 | 180 | Udvidet Effektområde (EPR) |
| +48 | 5.0 | 240 | Udvidet Effektområde (EPR) |
Kinesiske producenter har desuden tilføjet understøttelse for 12V og 24V. Disse spændinger er ikke efterspurgt til opladning af enheder, men til strømforsyning af enheder som backup eller i mangel af netstrøm. Det er nødvendigt til strømforsyning af routere og overvågningskameraer. Baseus Power Banks understøtter f.eks. 12V. For at forsyne routeren med strøm skal der bruges et unikt kabel USB C til DC. Kablet har en indbygget chip, der bestemmer den spænding, der skal udgå fra powerbanken.
Standard Power Range (SPR) vs. Extended Power Range (EPR)
Forskellen mellem SPR og EPR er følgende.
SPR bruger en CC-ledning til at overføre signaler; strømforsyningen begynder at udsende en bestemt spænding, når den modtager signalet. Under opladningsprocessen er spændingen ikke længere reguleret.
EPR – V CONN-ledningen bruges til at sende signaler til strømforsyningen, og enhederne kan kommunikere med hinanden under opladningen og ændre spændingen i trin på 0,1 V, efterhånden som enheden oplades.
Så du har set USB C-kabler med 100 W eller 240 W opladningskapacitet. Det er rigtigt; ifølge standarden skal et sådant kabel være mærket med EPR, men det er kun nogle gange, at det overholdes.
