HDMI-CEC (High-Definition Multimedia Interface – Consumer Electronics Control) er en protokol, der er designet til at styre flere enheder, som er forbundet via HDMI, ved hjælp af én enkelt fjernbetjening. Den bruges primært til at styre forskellige enheder, der er tilsluttet et tv, såsom soundbars og streaming-enheder.
På trods af dens bekvemmelighed er HDMI-CEC en forholdsvis simpel og ældre teknologi, som kun understøtter et begrænset antal kommandoer. Mange af disse kommandoer er i dag forældede eller bruges sjældent. Blandt de mest anvendte funktioner er automatisk tænding af alle enheder, når hovedenheden tændes. Hvis tv’et for eksempel tændes, tændes soundbaren og streaming-enheden automatisk. Under afspilning kan man bruge tv’ets fjernbetjening til at sætte indhold på pause, justere lydstyrken samt spole frem og tilbage.
Historien om HDMI CEC
Standarden Consumer Electronics Control (CEC) opstod i 1980’erne, da videobåndoptagere og lydsystemer blev mere udbredte. På det tidspunkt var det almindeligt at tilslutte en videobåndoptager til et tv og anvende et højttalersystem for at forbedre lydkvaliteten. Opfindelsen af SCART-stikket revolutionerede dette område ved at samle flere forbindelser, som tidligere var nødvendige for at tilslutte tv’er, videobåndoptagere og lydudstyr, i én multifunktionel grænseflade. Dette førte også til udviklingen af en kontrolprotokol, som gjorde det muligt at styre flere enheder med én fjernbetjening.
Med overgangen til HDMI-porte blev CEC-protokollen integreret i den nye digitale standard, hvilket flyttede enhedsstyringen fra analoge til digitale forbindelser. Da understøttelse af CEC ikke var obligatorisk, varierede implementeringen dog mellem producenterne. Kort sagt understøttede ikke alle enheder alle kommandoer; for eksempel understøttede mange soundbars kun tænd/sluk og lydstyrkekontrol.
Eksempel på brug af HDMI CEC og understøttede kommandoer
HDMI CEC (Consumer Electronics Control) gør det muligt at styre flere enheder med én fjernbetjening. Grundlæggende kan én enhed sende kommandoer til andre tilsluttede enheder.
Forestil dig for eksempel, at du har et tv, en streaming-enhed såsom Roku eller Chromecast tilsluttet en HDMI-port på tv’et og en AV-receiver eller soundbar tilsluttet en anden port mærket HDMI ARC (eARC). Når HDMI CEC er aktiveret på alle disse enheder, kan de fungere som ét samlet system. Når én enhed tændes, kan de andre automatisk tænde. Du kan for eksempel bede Alexa om at tænde tv’et, hvorefter soundbaren og Chromecast også tændes. Derefter kan du styre streaming-enheden og soundbarens lydstyrke med tv’ets fjernbetjening.
For at bruge HDMI CEC skal visse betingelser være opfyldt. HDMI-kablet skal understøtte CEC og indeholde en dedikeret leder til overførsel af CEC-signaler. Nogle billige HDMI-kabler kan mangle denne leder for at reducere produktionsomkostningerne. Derudover skal alle enheder i systemet understøtte HDMI CEC, og funktionen skal være aktiveret.
Understøttede kommandoer
Selvom HDMI-CEC-specifikationen omfatter et bredt udvalg af kommandoer, implementerer producenterne ofte kun et begrænset antal af dem. Derfor er kompatibilitet mellem enheder fra forskellige mærker ikke altid garanteret.
One Touch Play gør det muligt for en enhed automatisk at skifte tv’et til den korrekte indgang, når afspilningen starter. Hvis der for eksempel startes en film på en Fire TV Stick, kan tv’et automatisk skifte til den tilsvarende HDMI-indgang.
System Standby styrer enhedernes strømtilstande. Når tv’et tændes, kan en soundbar, AV-receiver eller streaming-enhed automatisk tændes. Når tv’et slukkes, kan alle tilsluttede enheder sættes i standbytilstand.
Preset Transfer blev udviklet til at overføre kanalindstillinger fra ét tv til et andet. Denne kommando er i dag stort set forældet og implementeres sjældent i moderne enheder.
One Touch Record gjorde det muligt at optage det indhold, der blev vist på tv-skærmen, til en optageenhed. Denne funktion er blevet stort set forældet, da moderne tv’er sjældent understøtter direkte optagelse på grund af ophavsretlige begrænsninger.
Timer Programming blev oprindeligt udviklet til planlagte tv-optagelser, men kan også bruges til automatisk at tænde enheder på bestemte tidspunkter.
System Information gør det muligt for enheder at identificere hinanden, udveksle konfigurationsdata og fastlægge adresser på HDMI-netværket.
Deck Control giver én enhed mulighed for at styre afspilningsfunktionerne på en anden enhed, herunder afspilning, pause, stop, hurtig fremspoling og tilbagespoling. Funktionen bruges ofte med Blu-ray-afspillere og medieafspillere.
Tuner Control gør det muligt for én enhed at styre tuneren i en anden enhed. For eksempel kan tv’ets fjernbetjening bruges til at skifte kanal på en kabel- eller satellitmodtager.
OSD Display gør det muligt at vise menuen fra en tilsluttet enhed på tv-skærmen.
Remote Control Pass Through videresender fjernbetjeningskommandoer fra én enhed til en anden inden for HDMI-CEC-systemet.
OSD Device Name Pass Through overfører navnet på en tilsluttet enhed, så det kan vises på tv’et.
Audio Control gør det muligt at justere lydstyrken på en soundbar, AV-receiver, integreret forstærker eller forforstærker ved hjælp af fjernbetjeningen til en anden kompatibel enhed i systemet.
Den faktiske implementering af HDMI-CEC-kommandoer varierer betydeligt mellem producenterne. I praksis understøtter de fleste enheder kun de mest anvendte funktioner, såsom automatisk strømstyring, skift af indgange og lydstyrkekontrol. På grund af disse forskelle tilbyder enheder fra forskellige mærker ofte kun delvis HDMI-CEC-kompatibilitet.
HDMI CEC og producenternes varemærkenavne
Introduktionen af HDMI CEC i 2007 fandt sted på et tidspunkt, hvor tv-producenterne havde få væsentlige nye teknologier at markedsføre. For at gøre funktionen mere attraktiv for forbrugerne valgte mange virksomheder at markedsføre HDMI CEC under deres egne varemærkenavne og dermed skabe indtryk af, at de tilbød unikke funktioner ud over selve standarden.
Samsung markedsførte for eksempel HDMI CEC som Anynet+, mens Sony introducerede BRAVIA Sync. Andre producenter fulgte samme strategi og gav teknologien deres egne navne, selv om de alle byggede på den samme HDMI-CEC-standard.
Nogle af de mest kendte varemærkenavne for HDMI CEC omfatter:
- Samsung — Anynet+
- Sony — BRAVIA Sync
- LG — SimpLink
- Panasonic — VIERA Link
- Toshiba — Regza Link
- Sharp — Aquos Link
- Philips — EasyLink
- Pioneer — Kuro Link
- Hitachi — HDMI CEC
- Mitsubishi — NetCommand for HDMI
- Onkyo — RIHD (Remote Interactive over HDMI)
Selvom disse navne kunne give indtryk af, at hver producent havde udviklet sin egen proprietære teknologi, var dette ikke tilfældet. De forskellige navne var primært en markedsføringsstrategi, der skulle hjælpe produkterne med at skille sig ud på det stærkt konkurrenceprægede tv-marked.