Dette spørgsmål har været på grænsen, siden Philips introducerede Full HD Cinema 21:9 56PFL9954H tilbage i 2009. Et dristigt stykke teknologi, der fraveg 16:9 HD standarden.
Dette TV præsenterede et bredformat, der endelig gjorde en ende på letterboxing, vi måtte udholde, mens vi så film.
Spring frem til i dag, og ideen om et ultrabredt TV virker ikke bare cool, men føles mere relevant. Hjemmet er blevet det nye biograf; med de fleste af os, der bliver indendørs, og biografer der ser lille fodfald, lyder udsigten til en ultrabred skærm med voksende appel.
Teknologien bag Philips’ 21:9 TV var fascinerende. Det blev designet med en 1080-pixel høj skærm for at sikre, at 16:9 Full HD-optagelser bevarede deres fulde opløsning, hvilket skabte sorte sidebjælker for almindeligt videomateriale, hvilket i det væsentlige efterlignede et mindre 50-tommers sæt. Magien sker, når man ser filmindhold. TV’et ville opskalere det originale 1920×1080 billede til 2560×1440, beskære toppen og de sorte bundbjælker for at levere en filmisk oplevelsesoplevelse. Opskaleringen, selv efter dagens standarder, fungerede godt.
Ikke uden fejl, men det var et eksempel på ultrabredt TV, der fungerer som det skulle. Og jeg minder dig om, det var omkring 2009. Og alligevel forblev det noget som en drøm, et lovende projekt, der aldrig blev lanceret til den nye markedsniche eller skabt: et engangsforsøg uden lovende resultater.
Hvad er der på markedet nu?
Spring frem til i dag, og vi befinder os midt i en teknologisk æra, hvor opskalering og behandling er blevet så avancerede, at ‘native’ opløsninger begynder at miste deres tidligere kritiske betydning. 4K spillekonsoller opskalerer regelmæssigt lavere opløsningsrammer; 8K TV’er leverer bedre billedkvalitet på trods af manglen på 8K-indhold.
I denne kontekst giver Philips 21:9 TV’s tilgang til opskalering perfekt mening. Faktisk ville en moderne version af TV’et, udstyret med en 5040×2160 skærm og AI-baseret behandling, utvivlsomt tilbyde en endnu bedre- end-4K oplevelse.
Ikke desto mindre er konceptet med ultrabrede skærme ikke blevet begrænset til TV’er. I de senere år har vi set 21:9 gaming skærme, og de har taget deres niche. Men på trods af den voksende appel og beviste fordele, forbliver ultrabredde TV’er bemærkelsesværdigt fraværende fra markedet. Man kan undre sig over hvorfor.
Grundene er ikke langt væk. For det første ville produktion af ultrabrede TV’er være betydeligt dyrere. Omkostningerne ville uundgåeligt dryppe ned til forbrugeren, hvilket begrænser den potentielle køberliste til en niche publikum af entusiaster og dem, der prioriterer den ultimative filmiske oplevelse over omkostninger.
Hvad er de tekniske begrænsninger?
En afgørende faktor ligger i forskellen mellem 21:9 panel opløsninger og 21:9 indholds opløsninger. I øjeblikket er den maksimale vandrette opløsning for ultrabredt videoindhold (være det BluRay, streaming, osv.) sat til 1920 pixels.
For eksempel, for at opretholde en 1080p standard, ville et storskærm 21:9 TV sandsynligvis skulle have en 2560×1080 opløsning. Dette ville tillade afspilning af 1920×1080 indhold naturligt, mens man anvender pillarboxing, hvilket i det væsentlige tilføjer vertikale sorte bjælker på siderne af videoen. Mens produktionen af en sådan panel ikke ville kræve betydelig omstilling af produktionsprocessen, ville det kræve, at indholdet blev skaleret op for at passe til skærmen. Skalering op nedbryder uundgåeligt kvaliteten; så det er ikke den bedste løsning.
En anden mulighed ville være at lave et 1920×800 TV, hvilket ville indebære at skabe en ikke-standard 800p panel for at vise 21:9 indhold naturligt og down-scaling 1920×1080 indhold. Denne proces med down-scaling, også kendt som supersampling, giver generelt bedre billedkvalitet end op-skalering. Men 800p er ikke en industri standard, og omstilling fremstillingsprocesser til det giver ingen forretningssans. Det vil øge omkostningerne og sætte dem på end-forbrugere, hvilket gør sådanne TV’er dyrere end konkurrenter med en standard 16:9 formatforhold.
Ligeledes, på 4K-niveau, kunne vi overveje en 3840×1600 output for 21:9 indhold med downscaled 16:9 indhold fra 3840×2160 til omkring 2844×1600. Men producenter er usandsynligt at investere i omstilling til storskærm 1600p paneler egnet til 50″+ TV’er, medmindre formatet bliver standardiseret, og der er en stigning i 21:9 indhold fra både TV, streaming og film industrier. Den mest praktiske løsning for en producent kan være en 5040×2160 panel. Men det ville betyde opskalering 21:9 indhold, da det er usandsynligt, at det begynder at blive gengivet ved en vandret opløsning af 5040.
Så mens der teknisk set er mulige måder at skabe ultrabrede tv’er på, kommer hver enkelt med sine egne udfordringer: høje produktionsomkostninger, begrænset tilgængelighed af indhold og ikke-standard opløsninger udgør betydelige forhindringer.
Det er en stor opgave, der kræver en fælles indsats fra både producenter og indholdsskabere (tænk på, at det ikke kun handler om filmindustrien, men om samordning mellem tv, streaming og studier). Givet omkostningerne og risiciene er det forståeligt, hvorfor tv-producenter spiller det sikkert, holder sig til branchestandarder og sigter mod det bredest mulige marked. I sidste ende vil det kræve mere end dybe lommer at gøre ultrabrede tv’er til en mainstream realitet eller endda give dem en niche.
Er det tid til at genopfinde tv’et?
På trods af omkostningsbegrænsningerne er konceptet om ultrabrede tv’er stadig lige så tiltalende som nogensinde, især når man overvejer de muligheder, som nye skærmteknologier tilbyder. En af dem er rullende tv’er. I øjeblikket er det en ultra-niche ting, men hvad nu hvis vi har et tv, der kan rulles ud, ikke lodret, men vandret, og tilføjer paneler for at passe til ultrabredt indhold uden sorte bjælker? Lyder interessant.
Tag et eksempel fra LG’s rullende OLED R-skærm. LG annoncerede, at den kunne udvides til forskellige højder for at passe til forskellige indholdstyper. Selvom den ikke i øjeblikket understøtter forskellige aspektforhold, virker det ikke for langt ude at forestille sig fremtidige versioner, der kunne gøre netop det.
Det ene spørgsmål er: til hvad? Fantastisk teknologi kan stadig passe til ethvert indhold med ethvert aspektforhold – hjemmeprojektorer. Denne teknologi udvikler sig og synes at være en løsning på problemet med ultra-bredt indhold. Den eneste faldgrube er, at den kræver et særligt sted (eller i det mindste meget plads) til at blive brugt som projektionsflade.
Problemet er mangel på indhold
Mens omkostninger og markedsefterspørgsel er reelle bekymringer, er indhold en anden betydelig forhindring på vejen til ultrabrede tv’er. De fleste tv-udsendelser og en betydelig mængde indhold tilgængelig på streamingplatforme overholder 16:9-formatet. Selvom et ultrabredt tv ville forbedre den filmiske seeroplevelse, kunne det forvrænge det indhold, vi alle er vant til at se: Netflix, ESPN, tv-shows, Hulu og mange, mange andre.
Tag for eksempel LG 29LN450W 21:9 29″ Ultrawide TV. Denne model, der markedsføres som et tv med computermonitorfunktioner, fungerer meget som en monitor med tv-funktioner. Dens 21:9 aspektforhold giver hovedbrud, når den håndterer tv-udsendelser.
Når du ser et hvilket som helst HD-signal på dette tv, får du sorte bjælker på hver side af skærmen eller skal ‘strække’ billedet for at udfylde den tilgængelige skærmplads. Sidstnævnte fører til forvrængning, ligesom at se standarddefinition på en HD-skærm. Mens 21:9-formatet finder stor anvendelse i computerbrug, egner det sig ikke godt til de nuværende standarder for tv-indhold. Og det ser ud til, at filmindustrien ikke er den kraft, der kan udfordre tingenes tilstand, især når filmstudierne selv forsøger at integrere deres indhold i streaming.
Dette fører os tilbage til det oprindelige spørgsmål: Hvorfor findes der endnu ikke ultrabrede tv’er?
I sidste ende vejer udfordringerne mere end fordelene. Produktionsomkostninger, niche-marked og indhold udgør betydelige forhindringer. Men drømmen lever stadig. Hvem ved? Måske er det næste store spring inden for hjemmebiograf lige rundt om hjørnet. Men jeg er ikke sikker. I det mindste bør det ikke handle om tv,
Selvfølgelig kan et ultrabredt tv, der finder en balance mellem omkostninger, efterspørgsel og kompatibilitet med indhold, meget vel være på vej. Og hvis du drømmer om en ultra-bred tv-skærm, kan du kun håbe, vente og se.
Denne artikel blev oprindeligt skrevet på Tab-TV International af Vladislav Mashirenko og blev oversat og delvist omskrevet til Tab-TV Danmark. Læs den originale på engelsk her.
