Når du køber en ny bærbar computer, skærm eller et tv, ønsker du naturligvis en enhed, der yder godt og er behagelig at bruge. En af de vigtigste faktorer for din oplevelse er skærmen. I denne artikel guider jeg dig gennem, hvad der virkelig betyder noget, når du vurderer skærmkvalitet.
Der er to hovedmåder at vurdere en skærm på: ved at gennemgå de tekniske specifikationer online eller ved at tjekke enheden fysisk i en butik.
Tekniske specifikationer
Det vigtigste aspekt er skærmteknologien. Nutidens skærme er typisk baseret på enten LED- eller OLED-teknologi. OLED-paneler betragtes som mere avancerede – hver pixel udsender sit eget lys, hvilket giver fremragende kontrast og dybe sorte farver. Disse skærme er dyrere og ofte mindre lyse, hvilket hjælper med at forlænge deres levetid. Hvis du kigger på OLED-skærme, er Samsungs QD-OLED og LG’s OLED EVO blandt de bedste. Samsung tilbyder højere lysstyrke, men bruger også mere strøm, mens LG anvender en særlig lysomdirigerende struktur til forbedret lysstyrke.
LED-skærme varierer i kvalitet afhængigt af paneltypen. TN-paneler er forældede og ses ofte i budgetenheder – de har dårlige farver og meget snævre betragtningsvinkler. VA-paneler har bedre kontrast og rimelig farvegengivelse. IPS-paneler har god lysstyrke og brede betragtningsvinkler, men har ofte svært ved at gengive dybe sorte farver. QLED er en forbedret version af LED-teknologi, som bruger kvanteprikker for mere levende farver og højere lysstyrke. Du finder QLED-skærme med både VA- og IPS-paneler i mange mellem- og højklasses tv’er.
Farvegengivelsen afhænger også af farvedybden. Billige skærme understøtter måske kun 6-bit farve. De mest almindelige er 8-bit paneler eller 8-bit + FRC, som simulerer jævne farveovergange ved hurtigt at skifte mellem nuancer. Ægte 10-bit skærme giver den mest præcise og levende farvegengivelse. Nogle enheder reklamerer med bredt farverum som “125 % sRGB,” men det betyder ikke nødvendigvis bedre kvalitet – sRGB er en begrænset standard, primært til web, og at overskride den er ikke en garanti for et bedre billede.
Opdateringshastigheden påvirker, hvor jævnt bevægelser vises på skærmen. Grundlæggende skærme kører med 60–75 Hz og kommer ofte fra ældre produktionslinjer. Mere avancerede skærme tilbyder 100 eller 120 Hz, hvilket giver markant bedre bevægelsesskarphed. Gamere foretrækker måske skærme med 144 Hz eller højere, men ekstremt høje opdateringshastigheder (som 240 Hz) kan nogle gange gå ud over andre aspekter som farvedybde eller farverum.
Vurdering i butikken
Hvis du har mulighed for at se en skærm i virkeligheden, så kig på den fra forskellige vinkler. Et TN-panel vil hurtigt falme, selv ved en lille ændring i betragtningsvinkel. VA-skærme mister noget kontrast og lysstyrke, især fra oven eller neden. IPS-paneler bevarer billedkvaliteten fra næsten enhver vinkel. OLED-skærme skiller sig straks ud – deres dybe sorte og levende kontrast er svære at overse.
Selv uden at kende de præcise specifikationer, kan du ofte se forskel på billige og premium-skærme blot ved at kigge. Det er dog vanskeligere at vurdere farvedybde med det blotte øje, da vores farveopfattelse varierer meget. Nogle mennesker kan skelne hundredtusinder af nuancer, mens andre kun ser nogle få tusinde.
De vigtigste skærmtyper i moderne enheder
I 2025 bruger bærbare computere, skærme og tv flere hovedtyper af skærme, som hver har deres egne egenskaber.
Bærbare computere
IPS-skærme er stadig de mest almindelige i bærbare computere. De giver god farvegengivelse og brede betragtningsvinkler. Premium-modeller som MacBook Pro, Dell XPS og ASUS Zenbook er i stigende grad udstyret med OLED-skærme, som har dybe sorte og høj kontrast. Mini LED-skærme bliver også mere populære, især i Apple-enheder – de tilbyder høj lysstyrke og god kontrast via lokal dæmpning af baggrundsbelysningen. Nogle modeller bruger sjældnere IPS-varianter som IGZO eller LTPS, som er mere energieffektive og har højere billedskarphed. Gaming-bærbare har ofte skærme med høj opdateringshastighed fra 120 Hz og op.
Skærme
IPS-paneler dominerer markedet for skærme, især i kontor- og allroundsegmentet. De giver nøjagtig farvegengivelse og stabilt billede fra forskellige vinkler. Billigere eller gaming-orienterede modeller bruger ofte VA-paneler, som har højere kontrast men dårligere betragtningsvinkler. OLED-skærme er stadig dyre, men allerede tilgængelige fra producenter som LG, ASUS og Dell – især i serier til designere eller gamere. Mini LED-skærme vinder frem blandt professionelle, især til arbejde med HDR-indhold. Opdateringshastigheden varierer fra 60 til 360 Hz afhængigt af formål.
Fjernsyn
Når det gælder fjernsyn, betragtes OLED som guldstandarden for billedkvalitet. Det giver perfekt sort, maksimal kontrast og rige farver. Sådanne paneler produceres af LG og Samsung. Samsung udvikler også QD-OLED-teknologi, som adskiller sig fra LG’s produktionsmetode. Udover OLED anvendes QLED og Neo QLED bredt – disse er forbedrede former for LCD med bedre farvegengivelse og lysstyrke takket være højere materialekvalitet. Mini LED bruges også i LCD-tv fra mærker som Samsung, TCL og Hisense og leverer et lyst billede med gode sortniveauer.
OLED- og Mini LED-teknologier er i øjeblikket i hurtig udvikling på markedet, mens IPS forbliver standarden i massemarkedet.