Efter at have overtaget produktionen af LED-paneler fra de koreanske virksomheder begyndte TCL aktivt at investere i udviklingen af forskellige skærmteknologier. En af disse teknologier er DLG (Dual Line Gate), som blev introduceret i 2022 og blev udbredt i TV’er fra 2025–2026.
Ifølge markedsføringsmaterialet gør teknologien det muligt at fordoble opdateringsfrekvensen præcist – fra 60 Hz til 120 Hz på 60 Hz-skærme og fra 120 Hz til 240 Hz på 120 Hz-skærme. I praksis er denne påstand dog ret kontroversiel og kræver en nærmere forklaring.
Sådan fungerer DLG
Teknologien fungerer ved at reducere billedopløsningen. Hvis et TV har en 4K-opløsning (UHD), er den 3840 × 2160 pixels. DLG-princippet er baseret på fordobling af linjer, hvor én linje springes over, og den foregående linje gentages. Med andre ord reduceres antallet af pixels, der bruges til at danne billedet, både vandret og lodret.
Som følge heraf viser TV’et ikke længere billedet i ægte 4K-opløsning, når DLG-tilstanden er aktiveret. Opløsningen reduceres til 1920 × 1080 pixels, og TV’et skifter reelt til Full HD-tilstand. Med andre ord dannes billedet ved hjælp af kun en fjerdedel af de pixels, der er tilgængelige på et 4K-panel.
Hovedformålet med denne teknologi er at reducere mængden af data, som skærmsystemet skal behandle. Da T-Con-kortet (Timing Controller) er ansvarligt for behandling og overførsel af billeddata til panelet, reducerer den lavere opløsning belastningen på dette kort betydeligt.
I praksis reducerer TV’et billedkvaliteten med omkring en faktor fire i forhold til den oprindelige 4K-opløsning, da der anvendes langt færre pixels til at danne billedet.
DLG og højere opdateringsfrekvens
I dette tilfælde øges opdateringsfrekvensen ikke på selve skærmpanelets niveau. I stedet gør DLG det muligt for TV’et at modtage og behandle et videosignal med en højere opdateringsfrekvens ved at reducere mængden af data, der overføres fra processoren til T-Con-kortet via HDMI-grænsefladen.
TV-processorer har en maksimal understøttet opdateringsfrekvens, som afhænger af den valgte opløsning. For eksempel kan en processor understøtte op til 165 Hz ved UHD-opløsning, mens den ved Full HD kan arbejde med op til 240 Hz. Det betyder, at skærmsystemet ikke kan behandle et ægte UHD-signal ved 240 Hz.
Lad os se på et eksempel. Antag, at en spillekonsol er indstillet til at sende et signal på 3840 × 2160 pixels ved 240 Hz. Hvis TV’et ikke understøtter dette format, vil brugeren enten se en sort skærm eller få en meddelelse om, at TV’et ikke kan modtage videosignalet.
Hvis TV’et derimod understøtter DLG, og funktionen er aktiveret, genererer processoren en ændret videostrøm til T-Con-kortet. Under denne proces springes nogle af billedlinjerne over, for eksempel alle lige linjer, mens de resterende linjer duplikeres for at udfylde hele skærmens område. Processoren konverterer dermed UHD-signalet til Full HD ved hjælp af en forenklet metode uden at udføre traditionel nedskalering (downscaling).
Kort sagt skal processoren udføre betydeligt færre beregninger, mens T-Con-kortet modtager og behandler en langt mindre mængde billeddata. Denne reducerede datastrøm vises derefter over hele UHD-panelets overflade.
Set fra brugerens perspektiv, især ved gaming, er DLG et kompromis. Billedet mister noget af sin detaljegrad, fordi det ikke længere vises i den oprindelige 4K-opløsning, men den højere opdateringsfrekvens giver mere flydende bevægelser og kan forbedre spiloplevelsen.