As an Amazon Associate we may earn from qualifying purchases made via links on our website.

HomeTv'erSmart TV OS liste efter tv-mærke

Smart TV OS liste efter tv-mærke

Da du købte dit tv, spekulerede du nogensinde på, hvilket styresystem det har? Et moderne tv er trods alt ikke en skærm til at vise video modtaget fra antennen; for det første er det en enhed, der kan vise video gennem HDMI-porte eller modtage video over internettet. TV’et er også integreret i smart home-systemet og kan styres med stemmekommandoer. Hvordan det interagerer med brugeren afhænger af operativsystemet.

Der er ikke mere end ti populære styresystemer, som du kan finde på tv, og her er listen over styresystemer.

OSBrand TVDeveloper
Android TVHisense
Grundig
Nokia
Philips
RCA
Realme
Sharp
Skyworth
Sony
TCL
Thomson
Toshiba
Vestel
Westinghouse
Xiaomi
Google
Fire TVWestinghouse
Element
Grundig
Insignia
JVC
Hisense
Panasonic
TCL
Toshiba
Amazon
My Home Screen
(Firefox OS)
PanasonicPanasonic
Google TVHisense
Sony
TCL
Philips
Google
VIDAAHisense
Toshiba
Sharp
Element
Hisense
Roku OSAiwa
AOC
Element
Haier
Hisense
Hitachi
Insignia
JVC
Magnavox
Onn
Philips
Polaroid
RCA
Sanyo
Sharp
TCL
Westinghouse
Roku
Tizen OSSamsungSamsung
WebOSLG
Bang & Olufsen
LG
Vizio SmartCastVizioVizio

Smart TV OS Android TV

Googles Android TV-operativsystem er betydeligt på smart-tv-markedet. Platformen er optimeret til tv-skærme og bygget på samme kerne som Android-mobilenheder. Siden introduktionen i 2014 har Google fulgt en licensstrategi for at lette udbredelsen af Android TV på smart-tv-markedet. De primære modtagere af denne politik har været store producenter af originalt udstyr (OEM’er), som tegner sig for mere end halvdelen af den globale tv-produktion. Derudover har platformen fået støtte fra app-udviklere på grund af dens forenede app-struktur, der sikrer kompatibilitet med forskellige mærker af tv’er.

Det har dog sine udfordringer at integrere Android TV i OEM-enheder. Tilpasning af operativsystemet til specifikke hardwarekonfigurationer – lyddekodere, WiFi-moduler og HDMI-porte – er afgørende for optimal ydeevne. Uden grundig debugging og testning kan brugere opleve forskellige ydeevneproblemer, herunder systemfrysninger, tab af billedkvalitet, lydforvrængning eller geniale platformfunktionsfejl.

Fordele og funktioner:

  • Appdiversitet: Adgang til Google Play Butik åbner op for et stort landskab af apps og spil, der beriger tv-oplevelsen.
  • Indholdsdiversitet: Med sværvægtere som Google, YouTube, Netflix og Amazon Prime, der udvikler dedikerede apps og streamingtjenester, lover platformen et rigt indholdsdepot.
  • Stemmestyring: Integrering af stemmestyringsfunktioner med Google Assistant og Alexa forbedrer brugerinteraktionen med problemfri navigation og kommandoudførelse.

Android TVs strategiske position på markedet, især blandt budgetmærker, understreger dets tiltrækningskraft som en alsidig og brugercentreret platform.

Hvis du er interesseret i udgivelsesårene for Android TV-versioner, så læs artiklen ” Android TV OS efter år.

Smart TV OS GoogleTV

Google TV-platformen har udviklet sig markant, præget af to forskellige inkarnationer. Den første gentagelse af Google TV, der oprindeligt blev udgivet som et uafhængigt operativsystem, var banebrydende inden for smart-tv-arenaen indtil 2013. Denne tidlige version fokuserede på at integrere internet- og webapplikationer med tv-visning, hvilket lagde grunden til fremtidens smart-tv-teknologi. Men med fremkomsten og den efterfølgende dominans af Android i forskellige enheders økosystemer, blev det originale Google TV OS skrottet til fordel for en mere robust og alsidig platform.

I 2021 afslørede Google en ny iteration af Google TV, ikke som et selvstændigt styresystem, men som et forbedret grænsefladelag oven på Android TV. Denne udvikling havde til formål at forbedre brugeroplevelsen ved at integrere mere tæt og sammenhængende med Googles økosystem. Ved at logge ind på deres Google-konto på smart-tv’et kunne brugere synkronisere deres smartphones apps og præferencer direkte med tv’et, hvilket forenkler adgang til indhold og personalisering.

Store tv-producenter som Philips, Sony og Hisense har hilst beslutningen om at genoplive Google TV-navnet velkommen. De er flyttet til den fornyede Google TV-platform på grund af dens forbedrede brugergrænseflade og nemme forbindelse til økosystemet.

Smart TV OS Tizen (Samsung)

Tizen OS , udviklet af Samsung til sine smart-tv’er, er godt. Tizen blev oprindeligt tænkt som et mobilt styresystem, men Androids voksende dominans på smartphonemarkedet gjorde det ikke-konkurrencedygtigt på smartphones. Samsung genbrugte Tizen strategisk til brug i sin smarte TV-serie, som udnyttede det eksisterende teknologiske grundlag og udviklingen i operativsystemet.

Tizen er en udvidelse af Samsung Legacy Platform OS , Samsungs første OS til smart-tv’er.

På smart-tv-markedet skiller Tizen OS sig ud af flere grunde. På trods af mangel på det omfattende app-økosystem, der er karakteristisk for Android, garanterer Tizen en høj kvalitet af tilgængelige apps, især apps fra streamingtjenester. Denne tilgang til app-tilgængelighed sikres gennem en streng testproces, der involverer udviklere, kunder og Samsung selv, før apps frigives. Det er altid godt, når det samme firma udvikler både OS og hardware, da sådanne produkter normalt er ret gode.

Smart TV OS WebOS (LG)

Overgangen fra NetCast til webOS markerede en betydelig udvikling i LGs tilgang til Smart TV-funktionalitet. NetCast, LGs første smart-tv-udvikling, lagde grunden, men manglede de omfattende Smart-funktioner, som nutidens brugere forventer. I erkendelse af behovet for en mere avanceret og alsidig platform, flyttede LG til webOS, som vendte udviklingen på smart-tv’er.

WebOS blev oprindeligt udviklet til mobile enheder og blev ikke skabt af LG. I stedet blev det erhvervet fra Hewlett-Packard i marts 2013. Ved udviklingen blev webOS positioneret som en konkurrent til Android inden for mobiloperativsystem. Men ligesom mange andre blev det overskygget af Androids dominerende markedstilstedeværelse. LGs opkøb af webOS signalerede en strategisk nyorientering, der tilpassede det til det voksende smart-tv-marked.

Skiftet til webOS har spillet en væsentlig rolle i LGs bæredygtige position i smart-tv-sektoren. Platformen er viral blandt udviklere på grund af LGs betydelige tv-markedsandel. Derudover har LG udvidet webOS-økosystemet ved at samarbejde med eksklusive tv-producenter som Bang & Olufsen. LG leverer hardware og software til Bang & Olufsen TV.

Adskillige nøglefunktioner karakteriserer WebOS:

  • Stabilitet og hastighed: Operativsystemet er kendt for dets stabilitet og hurtige ydeevne, forstærket af LGs investering i hardware af høj kvalitet.
  • Applikationssupport: webOS understøtter en bred vifte af populære applikationer, hvilket giver brugerne adgang til et rigt udvalg af indhold og tjenester.
  • Voice Assistant-integration: Platformen er kompatibel med forskellige stemmeassistenter, hvilket giver brugerne mulighed for at navigere, styre og interagere med deres tv ved hjælp af stemmekommandoer.

Smart TV OS FireTV

Amazon Fire TV OS er et operativsystem udviklet af Amazon til sine streamingenheder og smart-tv’er. Baseret på Android adskiller dette OS sig markant i brugergrænsefladedesign. Siden starten er Amazon Fire TV OS designet til at give direkte adgang til en bred vifte af streamingplatforme, der reagerer på nutidens publikums skiftende underholdningsforbrugsmønstre.

Fire TV OS har gennem hele sin eksistens gennemgået mange forbedringer, udviklet gennem flere versioner for at forbedre brugeroplevelsen og systemets funktionalitet. Artiklen ” Amazon Fire TV OS efter år ” skitserer banen for platformens udvikling og funktionalitetsudvidelse og giver en detaljeret analyse af disse iterationer.

Den første vedtagelse af Fire TV OS blev drevet af originale udstyrsproducenter (OEM’er) og originale designproducenter (ODM’er), der havde til opgave at producere Amazon-mærkede enheder. Disse virksomheder brugte også operativsystemet til deres tv på de samme produktionslinjer. Denne strategi har hjulpet Fire TV OS med at trænge ind på et bredt marked, hvilket har resulteret i, at det bruges af velkendte tv-producenter som Panasonic, hvilket indikerer dets voksende tiltrækningskraft.

De vigtigste fordele ved Amazon Fire TV OS inkluderer:

  • Omfattende integration af streamingtjenester: Det centrale i dets design er at give adgang til en bred vifte af streamingtjenester, hvilket giver brugerne en bred vifte af indholdsvalg.
  • Amazon-kontosynkronisering: OS tilbyder problemfri synkronisering med Amazon-konti, hvilket giver mulighed for personlig visning baseret på individuelle præferencer og visningshistorik.
  • Voice Assistant Support: Et karakteristisk træk ved Fire TV OS er dets integration med stemmeassistenter, især Alexa. Dette muliggør stemmestyring af navigation, søgning og kontrol af smarte hjemmeenheder, hvilket giver brugerne en intuitiv, håndfri grænseflade.

Smart TV OS Roku TV

Roku TV- operativsystemet, der blev udgivet i 2014, skilte sig hurtigt ud takket være en strategisk tilgang, der bidrog væsentligt til dets udbredte anvendelse og popularitet. Roku tog en proaktiv holdning i modsætning til andre platforme, der ventede på, at streaming-apps blev udviklet og implementeret af tjenesterne selv. Virksomhedens programmører ydede praktisk assistance til applikationsudviklere, hvilket letter oprettelsen og integrationen af applikationer på Roku-platformen . Den kombinerede indsats gav større adgang til streamingtjenester, mange tidligere utilgængelige på konkurrerende enheder. Denne unikke politik øgede platformens værdi og reagerede direkte på forbrugernes krav om bredere og mere omfattende adgang til streaming.

Rokus innovative tilgang udvidede til introduktionen af private kanaler. Denne funktion, som oprindeligt var tænkt som testkanaler for udviklere, tillod indhold at blive streamet gennem platformen, hvilket i høj grad berigede Roku-økosystemet. Men efterhånden som Roku OS voksede i popularitet, førte åbenheden af private kanaler til tilfælde af krænkelse af ophavsretten. Som svar på disse problemer foretog Roku en afgørende ændring i 2022 og opgav praksis med private kanaler. I stedet introducerede virksomheden en betakanalplatform designet til, at udviklere kan teste nye kanaler. Dette nye system, som begrænsede antallet af brugere og kanalernes levetid til ikke mere end fire måneder, blev implementeret for at løse ophavsretsproblemer effektivt.

Rokus licensstrategi bidrog til platformens fortsatte succes. Ved at tilbyde sit operativsystem til producenter af originalt udstyr (OEM’er) på gunstige vilkår, sikrede Roku, at dets OS blev integreret i en bred vifte af tv-apparater. Denne tilgængelighed, Rokus brugervenlige grænseflade og kolossale kanaludvalg, herunder mange lokale kanaler, befæstede Roku TV’s position som det førende valg for forbrugere, der søger en let-navigerbar og indholdsrig tv-oplevelse.

Smart TV OS VIDAA

Hisense, der er anerkendt som en af verdens førende tv-producenter og en nøgleleverandør af tv til andre mærker, er begyndt at udvikle sit eget ViDAA-operativsystem . Dette strategiske træk følger industrigiganters vej som Samsung med Tizen og LG med webOS, hvilket understreger Hisenses ambition om at etablere sig som en dominerende kraft i tv-produktionsarenaen. Introduktionen af ViDAA demonstrerer Hisenses engagement i at producere hardware og formningssoftware.

På trods af tilstedeværelsen af ViDAA, fortsætter Hisense med at tilbyde tv’er udstyret med Android, Google og Amazon Fire TV. Denne diversificerede tilgang giver Hisense mulighed for at imødekomme forskellige forbrugerpræferencer. Alligevel kan positionering af sit eget OS på markedet fortynde brandidentiteten.

ViDAA’s ekspansion lettes af Hisenses omfang af operationer og dets ejerskab af adskillige tv-mærker, herunder Toshiba, som gør det muligt at promovere og integrere operativsystemet effektivt på tværs af flere platforme. Denne brede OEM-base (Original Equipment Manufacturer) giver en væsentlig fordel ved at udvide ViDAA’s tilstedeværelse på det konkurrenceprægede smart-tv-marked.

Tiltrækningskraften ved ViDAA skyldes ikke så meget brugernes viden om det, selvom lad os sige, at OS ikke er dårligt, men mere på grund af genkendeligheden af Hisense-mærket og omkostningerne ved tv’et.

Smart TV OS Min startskærm (Firefox OS)

My Home Screen- operativsystemet, der bruges af Panasonic til sine smart-tv’er, stammer fra Firefox OS, oprindeligt udviklet af Mozilla til smartphones. Firefox OS var et ambitiøst projekt for at skabe et open source, webbaseret operativsystem, men det skulle gøre mere fremskridt mod den dominerende Android-platform. I 2016 annoncerede Mozilla, at det stoppede udviklingen af Firefox OS til smartphones, og overlod platformens fremtid i hænderne på fællesskabet og individuelle bidragydere til projektet, som kunne fortsætte dets udvikling gennem forskellige gafler.

Panasonic benyttede lejligheden til at skræddersy Firefox OS til dets unikke krav og omdøbte det til My Home Screen til brug i dets fjernsyn. Dette træk havde til formål at skabe et unikt smart-tv, der ville udnytte den webcentrerede karakter af det originale Firefox OS. Denne strategiske beslutning stødte dog ind i vanskeligheder. My Home Screen kunne ikke tiltrække en bred brugerbase og blev ikke den foretrukne platform til udvikling af streamingtjenesteapplikationer. My Home Screens appel blev yderligere begrænset af Panasonics faldende tilstedeværelse på nøglemarkeder, som det fremgår af virksomhedens tilbagetrækning fra det amerikanske marked i 2017 og det canadiske marked i 2020.

I erkendelse af disse udfordringer og behovet for at tilbyde en mere overbevisende smart TV-oplevelse, besluttede Panasonic at ændre sin strategi. Det forlyder, at Panasonic vil begynde at udgive tv’er med Amazons Fire OS i 2024. Overgangen til Fire OS anerkender vigtigheden af at give brugerne adgang til en robust, bredt understøttet platform med rigt indhold og applikationer, herunder sømløs integration med Amazons enorme økosystem af tjenester og Alexa-baserede stemmestyringsfunktioner.

Smart TV OS Vizio SmartCast

Vizio , en betydelig aktør på det amerikanske tv-marked, introducerede sit eget SmartCast- operativsystem i 2016 med det formål at skabe en særskilt niche i det konkurrencedygtige smart-tv-landskab. I forventning om udbredt anvendelse forsøgte Vizio at differentiere sin platform ved at inkorporere forskellige applikationer og udvide det tilgængelige indhold for brugerne. Virksomhedsledere har endda erklæret, at de har til hensigt at licensere deres operativsystem til andre tv-producenter, hvilket indikerer et ønske om at udvide deres indflydelse ud over deres produktlinje.

På trods af disse bestræbelser har Vizio stået over for udfordringer med at bevare en konkurrencefordel i forhold til andre mærker. En produktionsstrategi, der involverer outsourcing af tv-produktion til OEM’er, gør det udfordrende at introducere sit operativsystem. Situationen forværres, fordi markedet i stigende grad er mættet med smart-tv’er, ofte udstyret med bedre kendte eller generiske operativsystemer såsom Android TV, Roku TV og andre, der tilbyder omfattende økosystemer af apps og funktioner.

I 2023 manifesterede Vizios problemer sig mere specifikt, idet selskabet blot udgav to nye tv-modeller og genannoncerede nogle af det foregående års modeller som nye – en strategi, der kunne indikere vanskeligheder med at fastholde innovation eller at komme bagud med konkurrenterne. Denne tilgang kan påvirke Vizios markedstilstedeværelse og forbrugernes opfattelse af dets produkter, hvilket tyder på, at populariteten af Vizios tv kan falde over tid.

Kommentarer og diskussion

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Mere