Intel har gennem årene brugt mange forskellige integrerede grafiksystemer i sine processorer. Navnene på disse grafiksystemer har gradvist udviklet sig fra Intel GMA og Intel HD Graphics til Intel Iris, UHD Graphics, Iris Xe og de nyere Intel Arc-grafikløsninger. Nogle grafikfamilier blev også udgivet i flere versioner og anvendt på tværs af forskellige processorgenerationer.
Integreret grafik findes i stort set alle laptopprocessorer og i nogle desktopprocessorer, hvilket eliminerer behovet for et separat grafikkort. Intel fremstiller dog også processorer uden integreret grafik, specifikt modeller, der er beregnet til brug sammen med et separat grafikkort.
Tabellen nedenfor giver et kronologisk overblik over de vigtigste integrerede grafiksystemer, der er blevet brugt i Intel-processorer, sammen med deres omtrentlige lanceringsdatoer. Det gør det nemt at følge udviklingen af Intels integrerede grafik fra de tidlige GMA-løsninger til moderne grafikarkitekturer.
| Periode | Intel Graphics |
|---|---|
| 2006–2009 | Intel GMA 3000 / GMA X3000 / GMA X3100 |
| 2010–2011 | Intel HD Graphics |
| 2011–2012 | Intel HD Graphics 2000 / 3000 |
| 2012–2013 | Intel HD Graphics 2500 / 4000 |
| 2013–2014 | Intel HD Graphics 4200 / 4400 / 4600 / 5000 / 5100 / 5200 |
| 2014–2015 | Intel HD Graphics 5300 / 5500 / 6000 / Iris 5500 / Iris 6100 |
| 2015–2016 | Intel HD Graphics 510 / 515 / 520 / 530 / Iris 540 / 550 / 580 |
| 2016–2017 | Intel HD Graphics 610 / 615 / 620 / 630 / Iris Plus 640 / 650 / 655 |
| 2017–2018 | Intel UHD Graphics 600 / 605 / 610 / 620 / 630 |
| 2018–2020 | Intel UHD Graphics 610 / 615 / 620 / 630 / Iris Plus 645 / 655 |
| 2020–2021 | Intel UHD Graphics / Iris Xe Graphics |
| 2021–2023 | Intel UHD Graphics 730 / 750 / 770 / Iris Xe Graphics |
| 2023–2026 | Intel UHD Graphics / integreret Intel Arc Graphics |
Intel GMA
Intel GMA (Graphics Media Accelerator) er en tidlig familie af integrerede grafiksystemer fra Intel, som blev brugt før introduktionen af Intel HD Graphics. I de tidlige generationer var grafikprocessoren (GPU’en) en del af chipsættet og ikke processoren. Med andre ord indeholdt en enkelt processorpakke to separate processorer: CPU’en og GPU’en. Kendte modeller omfatter GMA 950, GMA 3000, GMA X3000 og GMA X3100.
De tidlige GMA-løsninger var primært designet til skærmudgang, desktopgrafik, videoafspilning og grundlæggende 3D-acceleration. GMA X3000 introducerede en mere programmerbar arkitektur med fælles udførelsesressourcer.
Integreret grafik havde betydeligt lavere ydelse end separate grafikkort og fungerede som et billigt alternativ til grundlæggende grafikfunktioner.
Intel HD Graphics
Intel HD Graphics blev introduceret sammen med den første generation af Intel Core-processorer. I de første Westmere-processorer var CPU’en og GPU’en separate chips, der var placeret i samme pakke. I Sandy Bridge-arkitekturen integrerede Intel CPU’en og GPU’en på samme chip. Sandy Bridge introducerede også Intel Quick Sync Video-teknologien, som giver dedikeret hardwareacceleration til videokodning og transkodning.
Intel HD Graphics 2000 og 3000
Grafikkernerne HD Graphics 2000 og HD Graphics 3000 blev introduceret i 2011 sammen med anden generation af Intel Core-processorer baseret på Sandy Bridge-arkitekturen.
HD Graphics 2000 havde 6 execution units (EU’er), mens HD Graphics 3000 havde 12 EU’er, hvilket gjorde HD Graphics 3000 til den kraftigere version. Begge grafikprocessorer anvendte delt DDR3-systemhukommelse i stedet for dedikeret grafikhukommelse.
Sandy Bridge var også den generation, hvor Intel integrerede CPU’en og GPU’en på samme fysiske chip. En anden vigtig innovation var Quick Sync Video-teknologien, som leverede dedikeret hardware til videokodning og transkodning. Denne funktion blev senere standard.
Intel HD Graphics 2500 og 4000
Grafikkernerne HD Graphics 2500 og HD Graphics 4000 blev introduceret i 2012 sammen med tredje generation af Intel Core-processorer baseret på Ivy Bridge-arkitekturen.
Ivy Bridge-arkitekturen introducerede også Intels 22 nm-produktionsproces for disse processorer. Den integrerede grafik fik understøttelse af DirectX 11 samt forbedringer inden for hardwarebaseret videodekodning, videobehandling og understøttelse af flere skærme.
Intel HD Graphics 4200, 4400, 4600, 5000, 5100 og 5200
Disse grafikprocessorer blev introduceret i 2013 sammen med fjerde generation af Intel Core-processorer baseret på Haswell-arkitekturen.
Intel øgede antallet af execution units betydeligt. HD Graphics 4200, 4400 og 4600 havde 20 EU’er, mens de kraftigere modeller HD Graphics 5000, 5100 og 5200 nåede op på 40 EU’er.
HD Graphics 5000-serien blev primært brugt i mobile processorer. Den kraftigere Iris Pro Graphics 5200-model gik endnu længere ved at tilføje 128 MB eDRAM, som fungerede som en højhastighedscache og reducerede ydelsesbegrænsninger forårsaget af systemhukommelsens båndbredde.
Haswell-arkitekturen tilføjede også understøttelse af DirectX 11.1 og forbedrede hardwaren til multimediebehandling.
Intel HD Graphics 5300, 5500 og 6000
Grafikprocessorerne HD Graphics 5300, 5500 og 6000 tilhørte Broadwell-generationen, som blev introduceret i 2014–2015. Broadwell var den første generation af Intel Core-processorer til massemarkedet, der blev fremstillet ved hjælp af en 14 nm-proces.
HD Graphics 5500 havde 24 execution units (EU’er), mens HD Graphics 6000 havde 48. Model 6000 havde dermed dobbelt så mange execution units som model 5500.
Intel forbedrede også energieffektiviteten og mulighederne for multimediebehandling. Disse ændringer var især vigtige for bærbare computere, hvor integreret grafik skulle levere højere ydelse uden en væsentlig stigning i strømforbruget. Intel fortsatte med at bruge eDRAM i nogle kraftigere mobile grafikkonfigurationer.
Intel Iris og Iris Pro
Iris var en serie af integrerede grafiksystemer fra Intel med højere ydelse. Den blev brugt i udvalgte mobile processorer fra Broadwell- og Skylake-generationerne.
Skylake-arkitekturen omfattede grafiksystemer som Iris 540, Iris 550 og Iris Pro 580. Iris Pro 580 havde 72 execution units (EU’er) og 128 MB eDRAM, hvilket gav den betydeligt flere ressourcer til at udføre operationer end standardløsninger fra HD Graphics fra samme periode. Disse grafikprocessorer begyndte at nærme sig ydelsen fra separate grafikkort i mellemklassen.
Intel HD Graphics 510, 515, 520 og 530
Grafikprocessorerne HD Graphics 510, 515, 520 og 530 blev introduceret sammen med Skylake-processorerne i 2015. Intel ændrede sin navngivningskonvention og erstattede de tidligere modelnumre i 4000- og 5000-serierne med betegnelser i 500-serien.
HD Graphics 510 havde 12 EU’er, mens HD Graphics 515, 520 og 530 hver havde 24 EU’er. HD Graphics 520 blev brugt bredt i mobile processorer, mens HD Graphics 530 blev brugt i kraftigere Core-desktopprocessorer.
Skylake-arkitekturen introducerede understøttelse af DirectX 12 og OpenCL 2.0 samt forbedringer af multimediebehandling og understøttelse af skærme med høj opløsning.
Intel HD Graphics 610, 615, 620 og 630
Grafikprocessorerne HD Graphics 610, 615, 620 og 630 blev introduceret sammen med Kaby Lake-processorerne i 2016–2017. HD Graphics 610 havde 12 EU’er, mens HD Graphics 615, 620 og 630 hver havde 24 EU’er. Med hensyn til antallet af execution units var de fleste modeller derfor stadig sammenlignelige med deres Skylake-baserede modstykker.
De mere betydningsfulde ændringer blev foretaget i mediemotoren. Kaby Lake havde betydeligt forbedret hardwareacceleration til HEVC/H.265- og VP9-formater, inklusive 10-bit-video. Som følge heraf blev platformen langt bedre egnet til hardwareaccelereret 4K-videoafspilning, samtidig med at belastningen på CPU’en blev reduceret.
Intel UHD Graphics
Intel begyndte at bruge navnet “UHD Graphics” på tværs af flere generationer og produktsegmenter. Blandt modellerne var UHD Graphics 600, 605, 610, 620 og 630.
UHD Graphics 630 blev for eksempel brugt i Coffee Lake-processorer og havde 24 EU’er. Navnet “UHD” definerede derfor ikke i sig selv et bestemt ydelsesniveau. UHD Graphics 630 og den senere UHD Graphics 770 tilhører forskellige generationer og har forskellige arkitekturer og funktioner.
Senere desktopprocessorer havde UHD Graphics 730 og UHD Graphics 770. UHD Graphics 770, som blev brugt i Alder Lake, øgede antallet af execution units til 32 EU’er sammenlignet med 24 EU’er i UHD Graphics 630. Intel fortsatte også med at forbedre mediemotoren, 4K-videounderstøttelsen og HEVC- og VP9-dekodningen og tilføjede hardwareunderstøttelse af AV1 i senere generationer.
Intel Iris Xe Graphics
Iris Xe Graphics blev introduceret sammen med mobile Tiger Lake-processorer i 2020. Det repræsenterede en væsentlig arkitektonisk ændring, fordi løsningen var baseret på Intels nye Xe LP-grafikarkitektur i stedet for den ældre HD/UHD Graphics-arkitektur.
Mobile Iris Xe-konfigurationer nåede op på 96 execution units, hvilket var en betydelig stigning i forhold til de 24 EU’er, der fandtes i mange tidligere UHD Graphics-løsninger. Xe LP introducerede også en mere avanceret mediemotor med hardwarebaseret AV1-dekodning, understøttelse af DirectX 12 og forbedrede muligheder for flere skærme.
Den faktiske ydelse af Iris Xe afhænger i høj grad af hukommelseskonfigurationen. Da GPU’en bruger systemhukommelse i stedet for dedikeret VRAM, kan hurtigere hukommelse som LPDDR4x eller LPDDR5 have en betydelig indvirkning på grafikydelsen.
Intel Arc Graphics
Intel Arc repræsenterer den næste generation. Xe HPG-arkitekturen blev oprindeligt brugt i Intels separate Arc-grafikkort og påvirkede senere udviklingen af integreret Arc-grafik i udvalgte Core Ultra-processorer.
Sammenlignet med Iris Xe indeholder grafikløsninger i Arc-klassen specialiserede XMX-processorer til opgaver inden for kunstig intelligens samt ray tracing-enheder til hardwareaccelereret ray tracing.
I Core Ultra-processorer er Arc-integreret grafik ikke blot en version af UHD Graphics eller Iris Xe med en højere clockfrekvens. Den bruger den nye Xe-arkitektur med mere avancerede grafik-, medie- og AI-funktioner.