Judder er et bevægelsesproblem på et TV, der får objekter i bevægelse eller kamerabevægelser til at se ujævne, hakkende eller let rykkende ud i stedet for glatte. Det er især synligt ved langsomme panoreringer, hvor kameraet bevæger sig jævnt hen over et landskab eller følger en person eller genstand.
Judder opstår normalt, når videoens billedhastighed ikke passer til TV’ets opdateringsfrekvens. De fleste film optages for eksempel med 24 billeder pr. sekund (24 fps), mens TV’er typisk arbejder ved 60 Hz eller højere. Da disse frekvenser ikke går jævnt op i hinanden, er TV’et nødt til at vise nogle billeder lidt længere end andre. Det skaber et ujævnt bevægelsesmønster, hvor billedet ser ud til at bevæge sig i små ryk i stedet for jævnt.
Hvad er judder på et TV?
Lad os se nærmere på, hvad judder er, og hvad der forårsager det. Judder er et bevægelsesproblem, der får objekter i bevægelse eller kamerabevægelser til at se ujævne, hakkende eller let rykkende ud i stedet for glatte. Det er især synligt ved langsomme panoreringer og i filmscener med jævn bevægelse.
Judder opstår typisk, når indholdets billedhastighed ikke passer til TV’ets opdateringsfrekvens. De fleste film optages for eksempel med 24 billeder pr. sekund (24 fps), mens mange TV’er bruger en opdateringsfrekvens på 60 Hz. Da 60 ikke kan deles jævnt med 24, kan TV’et ikke vise hvert filmbillede i præcis samme tidsrum.
For at løse dette bruger TV’er ofte en teknik kaldet 3:2 pulldown. TV’et viser nogle billeder tre gange og andre to gange for at konvertere 24 fps-film til et 60 Hz-signal. Dette skaber et ujævnt billedmønster, hvor nogle billeder forbliver på skærmen lidt længere end andre.
Forskellen er meget lille og normalt ikke synlig i de fleste scener. Men under langsomme kamerabevægelser eller når objekter bevæger sig jævnt hen over skærmen, kan den ujævne billedtiming blive synlig. Resultatet er en karakteristisk hakkende eller let rykkende bevægelse, som kaldes judder.
Hvordan slipper man af med judder?
TV-producenter bruger flere teknologier til at reducere eller fjerne billedjudder. En af de enkleste og mest effektive løsninger er 24p-afspilning, som gør det muligt for kompatible TV’er at vise filmindhold ved den oprindelige billedhastighed på 24 billeder pr. sekund, uden at konvertere det til 60 Hz eller 120 Hz. Kort sagt er TV’et og dets T-CON-kort designet til at understøtte direkte visning af 24 billeder pr. sekund, så filmens oprindelige billedtiming bevares.
Mange moderne TV’er understøtter også bevægelsesinterpolation. I dette tilfælde analyserer TV’et efterfølgende billeder og genererer ekstra mellembilleder for at få bevægelser til at se mere flydende ud. Afhængigt af producenten kan denne funktion kaldes Motion Smoothing, TruMotion, MotionFlow, Auto Motion Plus eller noget lignende. Behandlingen udføres af TV’ets billedprocessor og er specifikt designet til at kompensere for ujævn bevægelse og forbedre flydende bevægelser.
Bevægelsesinterpolation har dog sine ulemper. Den kan skabe den velkendte “soap opera-effekt”, hvor film ser unaturligt glatte ud og anderledes end den måde, de oprindeligt blev optaget på. I nogle situationer kan den også skabe visuelle artefakter omkring objekter i bevægelse.
Derfor foretrækker mange seere at deaktivere eller minimere bevægelsesinterpolation, når de ser film, og i stedet bruge TV’ets native 24p-understøttelse. Det bevarer filmens oprindelige udseende og undgår unødvendig billedbehandling.
Det er også værd at bemærke, at judder er blevet langt mindre synligt på moderne TV’er. Fremskridt inden for billedbehandlingsalgoritmer og kraftigere processorer har forbedret den måde, TV’er håndterer konvertering af billedhastighed og bevægelse på. Mens judder var et mere mærkbart problem på ældre TV’er, håndterer moderne modeller det generelt meget godt. I dag er udtalt judder mere sandsynligt på billige TV’er med mindre kraftige eller forældede billedprocessorer.