HDMI-CEC (High-Definition Multimedia Interface – Consumer Electronics Control) er en protokol, der er designet til at optimere ydeevnen for flere enheder, der er forbundet via HDMI. Det bruges primært til at kontrollere forskellige komponenter, der er tilsluttet TV’et, såsom soundbars og videospillere. HDMI-CEC giver central kontrol fra en enkelt enhed.
Selvom det er praktisk, er HDMI-CEC en relativt simpel og forældet teknologi, der kun understøtter et begrænset sæt kommandoer. Mange af disse kommandoer er forældede eller bruges ikke længere. Nogle af de mest anvendte funktioner omfatter tænding af enheder, pause, lydstyring og tilbagespoling af video.
Historien om HDMI-CEC
Consumer Electronics Control (CEC) opstod i 1980’erne, en periode hvor videobåndoptagere (VCR’er) og lydsystemer blev udbredte. På det tidspunkt var det almindeligt at tilslutte en VCR til et TV og inkorporere et højttalersystem for forbedret lyd. Opfindelsen af SCART-stikket revolutionerede dette setup ved at samle flere porte—som tidligere var nødvendige for TV, VCR’er og lydudstyr—i en enkelt, multifunktionel grænseflade. Denne innovation introducerede også en kontrolprotokol, der gjorde det muligt for enheder at kommunikere kommandoer med hinanden problemfrit.
Med overgangen til HDMI-porte blev CEC integreret i denne nye digitale standard, hvilket flyttede enhedskontrollen fra analoge til digitale forbindelser. Da CEC-understøttelse dog ikke var obligatorisk, varierede implementeringen mellem forskellige producenter af elektroniske enheder.
Brug af HDMI-CEC og Kommandoer
HDMI-CEC (Consumer Electronics Control) gør det muligt at styre flere enheder med en enkelt fjernbetjening. I bund og grund kan en enhed udsende kommandoer til andre tilsluttede enheder. For eksempel, forestil dig at du har et TV, en streaming-enhed som Roku eller Chromecast forbundet til TV’ets HDMI-port, og en lydmodtager eller soundbar forbundet til en anden port mærket HDMI ARC (eARC). Ved at aktivere HDMI-CEC på alle disse enheder, kan de fungere som et samlet system. Når du tænder én enhed, vil alle tilsluttede enheder automatisk blive tændt. For eksempel kan du bede Alexa om at tænde TV’et, og soundbaren og Chromecast vil også blive tændt. Du kan derefter styre streaming-enheden og lydstyrken på soundbaren med TV-fjernbetjeningen.
Krav til HDMI-CEC
For at bruge HDMI-CEC skal visse betingelser være opfyldt:
- Kompatibelt HDMI-kabel: HDMI-kablet skal understøtte CEC og indeholde en dedikeret ledning til at bære CEC-signalet. Nogle kabler har muligvis ikke denne ledning for at reducere omkostningerne.
- CEC-aktiverede enheder: Alle enheder, du vil kontrollere, skal understøtte HDMI-CEC.
Understøttede Kommandoer
Selvom CEC-specifikationerne understøtter en bred vifte af kommandoer, implementerer producenter ofte kun nogle få af dem, hvilket fører til kompatibilitetsproblemer. Her er de vigtigste kommandoer, der understøttes af CEC:
- One Touch Play: Gør det muligt for enheder at skifte TV’et til den aktive kilde, når afspilningen starter. For eksempel vil start af afspilning på en Fire Stick automatisk skifte TV’et til den korrekte HDMI-indgang.
- System Standby: Styrer strømmen til enheder. Når du tænder for TV’et, vil soundbaren og streaming-enheden automatisk blive tændt.
- Preset Transfer: Overfører tunerkanalindstillinger til et andet TV. Denne kommando er forældet og sjældent brugt.
- One Touch Record: Gør det muligt for brugere at optage det indhold, der aktuelt vises på TV-skærmen, til en optageenhed. Denne kommando er forældet, da moderne TV generelt ikke har optagefunktioner på grund af ophavsretsbeskyttelse.
- Timer Programming: Oprindeligt implementeret til tidsbaseret optagelse af TV-programmer, kan denne kommando automatisk tænde enheder.
- System Information: Kontrollerer alle komponenter for busadresser og konfigurationer og scanner efter tilsluttede enheder.
- Deck Control: Gør det muligt for en komponent at styre afspilningsfunktioner (afspilning, pause, tilbagespoling) af en anden enhed, såsom en Blu-ray-afspiller.
- Tuner Control: Gør det muligt for en komponent at styre tuneren på en anden enhed. For eksempel at skifte kanaler på en kabel-tv-boks med TV-fjernbetjeningen.
- OSD Display: Viser menuen på en tilsluttet enhed på TV-skærmen.
- Remote Control Pass Through: Sender fjernbetjeningskommandoer til andre enheder i systemet.
- OSD Device Name Pass Through: Overfører navnet på den tilsluttede enhed til TV’et.
- Audio Control: Gør det muligt at styre lydstyrken på AV-receiveren, den integrerede forstærker eller forforstærkeren med enhver fjernbetjening fra en passende udstyret enhed i systemet.
Implementeringen af de understøttede kommandoer varierer fra producent til producent. Som et resultat understøtter enheder fra forskellige mærker ofte kun et begrænset antal kommandoer, typisk grundlæggende skift og lydstyring.
Den Marketingmæssige Udvikling af HDMI-CEC: Mærkespecifikke Navne
Da HDMI-CEC blev introduceret i 2007, faldt det sammen med en periode, hvor TV’er manglede betydelige teknologiske innovationer. For at udnytte denne nye funktion brandede marketingafdelinger i forskellige virksomheder HDMI-CEC-understøttelsen med unikke navne, hvilket fik det til at fremstå som om deres TV’er havde eksklusive funktioner.
For eksempel markedsførte Samsung deres TV’er under navnet Anynet+, hvilket fik forbrugerne til at tro, at de fik noget specielt. Denne strategi resulterede i adskillige mærkespecifikke navne for HDMI-CEC. Her er nogle eksempler:
- Samsung: Anynet+
- Sony: BRAVIA Sync
- LG: SimpLink
- Panasonic: VIERA Link
- Toshiba: Regza Link
- Sharp: Aquos Link
- Philips: EasyLink
- Pioneer: Kuro Link
- Hitachi: HDMI-CEC
- Mitsubishi: NetCommand for HDMI
- Onkyo: RIHD (Remote Interactive over HDMI)
Hvert mærkespecifikke navn bidrog til opfattelsen af, at deres HDMI-CEC-implementering var unik, selvom de alle tilbød lignende funktionalitet.