Betegnelserne 2×2 og 4×4 blev udbredt efter 2009 i forbindelse med introduktionen af Wi-Fi 4 og implementeringen af MIMO-teknologi. MIMO står for Multiple Input Multiple Output („flere indgange, flere udgange“) og øger båndbredden ved at anvende flere antenner. Ved at adskille antennerne i rummet eller ændre signalets polarisering kan der overføres flere data på samme tid, hvilket markant forbedrer den samlede hastighed. En anden tilgang er at bruge flere sendere og modtagere. For at disse teknologier kan fungere effektivt, skal de dog understøttes af både routeren og den tilsluttede enhed, f.eks. et tv eller en smartphone.
For eksempel kan Wi-Fi 4 opnå hastigheder på op til 600 Mbit/s ved brug af fire antenner, mens Wi-Fi 5 kan nå op til 6,77 Gbit/s med understøttelse af 8×8 MU-MIMO. Generelt gælder det, at jo flere antenner og rumlige datastrømme der er, desto højere er den potentielle transmissionshastighed og den samlede netværksydelse.
Fortolkning af 2×2, 3×3 og 4×4
Det var på den måde, betegnelserne 2×2, 3×3 og 4×4 opstod. I en periode blev de fortolket på forskellige måder, men oftest blev de forklaret ud fra antallet af antenner i enheden, da det var nemmere at forstå.
Wi-Fi 2×2 blev almindeligvis forstået som en router, der understøttede fire antenner. Wi-Fi 3×3, en relativt sjælden betegnelse, blev typisk beskrevet som en router med seks antenner, som regel to til 2,4-GHz-båndet og fire til 5-GHz-båndet. Wi-Fi 4×4 henviste ofte til routere med otte antenner, især modeller baseret på Wi-Fi-5-standarden.
Som led i marketingforklaringer blev 1×1 beskrevet som to antenner: én til transmission og én til modtagelse. Der findes dog også en mere teknisk fortolkning af disse konfigurationer.
Alternativ teknisk fortolkning og moderne standarder
En mere præcis måde at fortolke konfigurationer som 1×1, 2×2 og 4×4 på er at fokusere på datastrømme frem for det fysiske antal antenner. I denne forklaring repræsenterer det første tal antallet af sendestrømme, og det andet tal repræsenterer antallet af modtagelsestrømme.
En 1×1-konfiguration omfatter én sendevej og én modtagevej og repræsenterer den grundlæggende opsætning uden MIMO-teknologi. En 2×2-konfiguration anvender to sendeveje og to modtageveje, hvilket under ideelle forhold effektivt kan fordoble den potentielle transmissionshastighed sammenlignet med 1×1. En 4×4-konfiguration omfatter fire sendeveje og fire modtageveje, hvilket yderligere øger båndbredden i forhold til den grundlæggende konfiguration.
Med introduktionen af nyere standarder som Wi-Fi 6 og Wi-Fi 7 har disse betegnelser i vid udstrækning mistet deres relevans. Moderne standarder omfatter avancerede teknologier til samling og styring af datastrømme, som ikke er strengt knyttet til det synlige antal antenner eller til routerens individuelle egenskaber. I mange tilfælde blev disse betegnelser anvendt mere som marketing end som præcise tekniske parametre.
I dag kan routere have to, fire eller seks antenner og fungere i ét bånd (2,4 GHz), to bånd (2,4 GHz og 5 GHz) eller tre bånd (2,4 GHz, 5 GHz og 6 GHz). Derfor er det bedre at fokusere på detaljerede tekniske specifikationer frem for iøjnefaldende marketingudtryk.