Lukkede undertekster (Closed Captioning, CC) er i bund og grund det samme som almindelige undertekster. Udtrykket “closed captioning” opstod i USA under overgangen fra analog til digital tv—og endda tidligere. Det henviser til undertekster, der sendes separat fra videobilledet, og som brugeren selv kan slå til eller fra.
Fremkomsten af lukkede undertekster
I den analoge tv-æra brugte nogle tv-kanaler to separate signaler: ét til video og ét til undertekster. Brugeren kunne selv vælge, om underteksterne skulle vises. På den måde opstod konceptet med lukkede undertekster i USA—usynlige undertekster, der kan aktiveres efter behov. Dengang var det dog ikke udbredt, da det krævede specielle tv-apparater med dobbelte modtagere og systemer til at kombinere signalerne. Med den digitale tv-teknologi, som fra starten muliggør undertekst-transmission, blev begrebet CC (Closed Captioning) fast etableret i amerikansk sprogbrug, da det giver brugeren kontrol over underteksterne.
Begrebet CC i andre lande
I USA er betegnelsen CC velkendt og bruges endda i lovgivningen. I andre lande, som fx i Europa, er termen ikke lige så udbredt, da man der oftere bruger det traditionelle udtryk “undertekster”.
Er der forskel på lukkede undertekster og almindelige undertekster?
Forestillingen om, at lukkede undertekster er overlegne i forhold til almindelige undertekster, er en misforståelse. Denne opfattelse bredte sig på internettet, da mange hjemmesider begyndte at gentage og sprede forkerte oplysninger—f.eks. at lukkede undertekster ikke kun viser dialog, men også lyd fra omgivelserne. Da mange automatiserede systemer også trækker på data fra nettet, er fejlen blevet endnu mere udbredt.
Det er dog vigtigt at forstå, at lukkede undertekster og klassiske undertekster er det samme.