Kunstig intelligens (AI) i moderne fjernsyn og smartphones er blevet en integreret del af markedsføring, men dens reelle kapabiliteter bliver ofte stærkt overdrevet. I virkeligheden indeholder disse enheder ikke fuld AI. Den “intelligens”, som de fleste funktioner bygger på, er afhængig af serverkraft og algoritmer, der er udviklet af producenterne for at forbedre brugeroplevelsen. Lad os dykke ned i, hvad dette begreb virkelig betyder.
Smartphones
AI i moderne smartphones anvendes til følgende opgaver:
- Fotografi: Forbedring af billedkvaliteten, realtidsbehandling af billeder og justering af kamerainstillinger baseret på optagelsesforholdene. Dette er ikke “magisk AI”, men indbyggede billedbehandlingsprogrammer. I sjældne tilfælde, hvor der kræves mere beregningskraft, kan billeder sendes til virksomhedens servere til behandling og derefter returneres til brugeren.
- Stemmeassistenter: Siri, Google Assistant og andre hjælper med opgaver, informationssøgning og kontrol af enheden. I dette tilfælde er telefonen blot et interface, der interagerer med AI-systemer, der kører på en server.
- Ydelsesoptimering: AI analyserer, hvilke apps du bruger oftest, og fordeler ressourcer for at forbedre ydeevnen og spare energi. Denne funktion har dog eksisteret i smartphones i årevis og er i bund og grund et simpelt program, der tilpasser sig brugerens vaner.
- Sikkerhed: Ansigts- og fingeraftryksgenkendelse kaldes ofte AI-elementer, men i virkeligheden bygger de på standardgenkendelsesalgoritmer og ikke på ægte kunstig intelligens.
- Personalisering: Anbefalinger af indhold og apps er baseret på analyse af brugerens adfærd. Dette forbedrer brugeroplevelsen, men er ikke et tegn på uafhængig intelligens.
Fjernsyn
AI i fjernsyn er måske det mest markante eksempel på markedsføringsstrategier. Producenterne hævder at have AI-processorer, men i virkeligheden er disse teknologier for det meste bare algoritmer, der udfører specifikke opgaver:
- Billedforbedring: Justering af lysstyrke, kontrast og farvebalance samt tilpasning til rummets belysning – dette er ikke resultatet af AI, men af forudindstillede skabeloner.
- Lydbehandling: Optimering af lyden for en bedre lytteoplevelse, f.eks. forbedring af dialoger eller tilpasning til rummets akustik – dette kræver heller ikke AI, kun lydbehandlingsalgoritmer.
- Indholdsrekommendationer: Analyse af seerens præferencer og forslag til nye film eller kanaler – igen er dette resultatet af algoritmer og ikke et intelligent system, der kan lære selvstændigt.
- Stemmestyring: Indbyggede stemmeassistenter som Google Assistant, Amazon Alexa og andre gør det muligt at styre fjernsynet og tilsluttede enheder. Fjernsynet selv bruger dog ikke AI til at træffe beslutninger, det udfører blot kommandoer.
Hvad er sandt, og hvad er markedsføring?
- Sandhed: AI eksisterer, men i de fleste tilfælde er dens rolle begrænset til at forbedre funktionaliteten og brugerinteraktionen. Maskinlæringsalgoritmer i fjernsyn og smartphones kan ikke rigtig kaldes AI, da de ikke “lærer” enheden, men blot bruger forudindstillede skabeloner til at tilpasse indstillinger.
- Markedsføring: Nogle virksomheder kalder selv enkle algoritmer for “AI” for at skabe et indtryk af innovation og skille sig ud på markedet. Ægte AI henviser til systemer, der kan lære og træffe beslutninger baseret på data, men i øjeblikket bruger de fleste enheder kun forudindstillede algoritmer, og deres kapabiliteter er ikke så imponerende, som markedsførere gerne vil have, at vi tror.
Så AI i moderne enheder er ikke et mirakel, men snarere en avanceret teknologi, der letter interaktionen med gadgets og forbedrer brugeroplevelsen. At opfatte AI som noget revolutionerende eller “magisk” er dog mere et markedsføringstrick end virkelighed.