I 2016 var den vigtigste nyhed på fjernsyn et støtte for HDR (High Dynamic Range), som er video med en udvidet rækkevidde af farvedybde og tone. HDR opstod ikke spontant. Først, i 2010, begyndte udviklingen af forbedringer af skærmkvaliteten, og det blev klart, at skærme snart ville nå et niveau, hvor standardvideo ikke længere kunne overføre indhold med den ønskede kvalitet. Således blev der fundet en måde at forbedre indholdskvaliteten med ekstra HDR-data. I 2016 kom QLED- og OLED-fjernsyn på markedet, som kunne gengive en milliard nuancer (10-bit farvedybde) med indbygget HDR-behandlingssoftware.
Hvad du skal vide om HDR
HDR er metadata indlejret i codecs; disse metadata fastsættes, når videoen optages, eller genereres, når en spilkonsol opretter en videostream. Du kan spørge, hvorfor der er behov for metadata, da de nødvendige data kunne integreres direkte i codec’en. Hvorfor så tilføje dem separat? Det er enkelt. HDR er designet til skærme, der understøtter 10-bit farvedybde; en 8-bit skærm viser 256 lysstyrketrin, mens en 10-bit skærm viser 1024 – 4 gange flere. Hvis du laver en video kun til 10-bit skærme, vil den ikke blive vist korrekt på 8-bit skærme. Derudover komprimerer codecs videoen for at reducere filstørrelsen, så nogle farvegradering sekvenser er indstillet for en gruppe af pixels snarere end hver enkelt pixel individuelt. Det skal også bemærkes, at kvaliteten af en video afhænger meget af belysningen af scenen; for eksempel, hvis du optager en scene, hvor en skrivebordslampe lyser et bord i et mørkt rum, vil lampen være synlig med en lav lukkerhastighed. Alle andre objekter i rummet vil være usynlige, og omvendt; hvis du optager med høj følsomhed, vil tidligere usynlige detaljer blive synlige, og lampen vil blive en lys plet, der overskygger de nærliggende objekter.
Derfor leveres videoen i formater, der understøttes af alle tv-apparater. Du kan se video på enhver tv, selv på en gammel model fra før HDR-æraen, men moderne tv’er understøtter højere niveauer af farve og kontrast. Disse tv’er kan vise video i højere kvalitet og bruger metadata til at forbedre videoens kvalitet ved at justere lysstyrkeniveauerne og gøre billedet mere farverigt.
Oversigt over funktionerne i forskellige HDR-formater
| HDR-format | Farvedybde | Lysstyrke (nits) | Metadata | Udviklingsår | Funktioner |
|---|---|---|---|---|---|
| Dolby Vision | 12 bit | Op til 4000+ | Dynamisk | 2014 | Understøtter 12-bit farvedybde, kræver kompatibel hardware |
| HDR10 | 10 bit | Op til 1000 | Statisk | 2015 | Grundlæggende standard, en indstilling anvendes for hele videoen |
| HLG (Hybrid Log-Gamma) | 10 bit | Afhænger af skærmen | Ingen metadata | 2016 | Designet til udsendelse, kompatibel med både SDR og HDR-skærme |
| Advanced HDR by Technicolor | 10 bit | Op til 1000 | Dynamisk | 2016 | Tilbyder fleksibilitet i produktion og udsendelse af indhold |
| HDR10+ | 10 bit | Op til 4000 | Dynamisk | 2017 | Forbedret version af HDR10, justerer lysstyrke og kontrast for hver scene |
- Dolby Vision HDR: Det mest avancerede format, der er lavet med stor fremtidssikring, understøtter 12-bit skærme; sådanne skærme eksisterer endnu ikke, og lysstyrkeniveauer kan indstilles billede for billede.
- HDR10: Et forenklet format, HDR-metadata fastsættes én gang i starten af videoen.
- HLG (Hybrid Log-Gamma): HDR-format uden metadata, lysstyrkeniveauer registreres under optagelsen som gamma-kurver. Ved afspilning gengiver tv’et afhængigt af skærmkvaliteten den del, det kan vise, og lysstyrkeniveauer, som tv’et ikke kan vise, ignoreres. Velegnet til udsendelse.
- Advanced HDR by Technicolor: Format udviklet af Technicolor, der er rettet mod udsendelse og er underordnet Dolby Vision og HDR10+.
- HDR10+: Et format, der ligner Dolby Vision, designet til skærme med 10-bit farvedybde.
De mest almindelige HDR-formater i videoproduktion er HDR10+ og Dolby Vision; generelt konkurrerer disse to formater med hinanden. Tv-apparater understøtter flere formater, og de understøttede formater afhænger af tv-producentens præferencer; for eksempel understøtter Samsung-tv’er ikke Dolby Vision, mens LG-tv’er gør.