Digital Living Network Alliance (DLNA) er en non-profit organisation, der blev grundlagt i 2003. DLNA’s primære mål var at udvikle standarder, der gør det nemt at dele digitale mediefiler mellem enheder i et hjemmenetværk, såsom tv, computere, smartphones og andet multimedieudstyr. Denne teknologi var især relevant i slutningen af 2000’erne og begyndelsen af 2010’erne, da tv begyndte at inkludere netværksporte, som gjorde det muligt at tilslutte direkte til det lokale netværk. Som et resultat kunne tv integreres i hjemmenetværk, hvilket gjorde det muligt at se videoer uden en direkte HDMI-forbindelse.
Hvordan DLNA fungerer
DLNA fungerer inden for et lokalt netværk, hvor alle enheder skal have IP-adresser inden for samme subnet (for eksempel 192.168.1.10 og 192.168.1.20). Grundlæggende er DLNA et sæt protokoller designet til at muliggøre problemfri kommunikation mellem kompatible enheder på netværket.
For at bruge DLNA kræves en server — normalt en computer eller NAS (Network Attached Storage) med specialiseret software. Serveren scanner det lokale netværk for DLNA-kompatible enheder. Når sådanne enheder er fundet, oprettes et fælles mediemiljø, som normalt er tilgængeligt via funktioner som “Mediedeling” eller “DLNA-server”.
Denne opsætning gør det muligt for brugere at se videoer, fotos og andre mediefiler, der er gemt på en computer eller NAS, direkte på tv-skærmen. Forbindelsen etableres via IP-adresser: serveren læser mediefilerne og streamer dem over netværket, mens tv’et giver en brugerflade til at browse og vælge det ønskede indhold.
DLNA’s opkomst og tilbagegang
DLNA blev udbredt med fremkomsten af smart-tv omkring 2010, hvilket gjorde lokal mediedeling meget lettere. Før DLNA skulle brugere typisk kopiere videoer til USB-drev eller tilslutte computeren til tv’et via HDMI. DLNA fjernede disse ulemper ved at gøre medieafspilning over netværket mulig.
Situationen begyndte dog at ændre sig efter 2016 med den hurtige vækst af streamingtjenester. Da smart-tv-apps gav adgang til enorme online-biblioteker, faldt behovet for lokalt lagrede medier — og dermed DLNA —.
Faldet i DLNA’s popularitet blev yderligere accelereret af teknologier som Google Chromecast og Apple AirPlay, som gør det muligt at streame indhold til tv’et med ét klik uden at konfigurere server-software. Som følge heraf mistede DLNA gradvist relevans til fordel for mere brugervenlige streamingteknologier.
Ifølge DLNA Alliance er mere end 4 milliarder enheder DLNA-certificerede. Det er dog uklart, hvor mange af disse enheder der stadig er i aktiv brug, og hvor mange der er forældede eller kasserede.
Med tiden begyndte producenter at stoppe DLNA-certificering for deres produkter:
- Samsung stoppede certificering af tv i 2015 og mobiltelefoner i 2016.
- LG stoppede certificering af tv i 2016, selvom DLNA-kompatible modeller fortsat blev produceret i en periode.
- Sony stoppede certificeringen i 2017.
- Panasonic fulgte i 2019.
Afslutningsvis kan det siges, at DLNA — engang en pålidelig og udbredt løsning til mediedeling — gradvist er blevet forældet, da moderne streamingteknologier har overtaget. Alligevel inkluderer nogle producenter stadig DLNA-funktionalitet i deres enheder, selvom det sjældent annonceres på grund af begrænset brug.
Kategorier af DLNA-kompatible enheder
| Kategori | Beskrivelse |
|---|---|
| Home Network Devices (HND) | Netværkslagringsenheder, audio- og videospillere, tv, musikcentre, printere |
| Digital Media Servers (DMS) | Enheder, der gemmer og deler digitalt indhold |
| Digital Media Players (DMP) | Enheder designet til at afspille digitalt indhold |
| Digital Media Controllers (DMC) | Enheder, der styrer afspilning og deling af digitalt indhold |
| Digital Media Renderers (DMR) | Enheder, der viser og afspiller mediefiler |
| Mobile Devices (MHD) | Mobiltelefoner, bærbare afspillere, håndholdte computere, foto-/videokameraer |
| Mobile Digital Media Servers (M-DMS) | Enheder, der fungerer som mobile digitale medieservere |
| Mobile Digital Media Players (M-DMP) | Enheder designet til at afspille digitalt indhold på farten |
| Mobile Digital Media Downloaders (M-DMD) | Enheder, der gør det muligt at downloade digitalt indhold |
| Mobile Digital Media Uploaders (M-DMU) | Enheder, der gør det muligt at uploade digitalt indhold |
| Mobile Digital Media Controllers (M-DMC) | Enheder, der styrer afspilning af digitalt indhold |
| Home Interoperability Devices (HID) | Enheder, der understøtter ekstra kommunikationsstandarder og konverterer dataformater for at sikre kompatibilitet mellem teknologier |