SPDIF-ud port

S/PDIF er Sony/Philips Digital Interconnect Format, undertiden afkodet som Sony Philips Digital Interface (samme akronym). Dette format blev udviklet af Sony og Phillips. Dette format kan overføres via optisk eller koaksialkabel. Faktisk er det en datatransmissionsprotokol. Det vil sige, at det er vigtigt at forstå, at denne standard ikke har noget at gøre med kabeltypen, det er standarden for kodning og efterfølgende overførsel af data.

Hvad betyder SPDIF i TV?

SPDIF er et dataoverførselsformat, der bruges til at forbinde forskellige hjemmebiograf- og underholdningssystemkomponenter til lydsystemer.

Den er baseret på AES3-standarden og overfører to kanaler med ukomprimeret PCM eller komprimeret 5.1/7.1-surroundlyd (som f.eks. DTS-lydcodec’et).

Denne standard understøtter dog ikke tabsfri surround sound-formater, da de kræver større båndbredder.

Hvad er forskellen mellem Digital Audio Out SPDIF og Optical SPDIF?

Der findes to SPDIF-standarder efter stiktype: kobber og optisk. Disse to standarder er de samme med hensyn til kodningstypen. Forskellen er, at Digital Audio Out SPDIF bruger et kobberkabel til at overføre data (f.eks. lyd), mens Optical SPDIF bruger optiske fibre til at overføre lyd.

Som sagt blev disse udgange udviklet i fællesskab af Sony og Philips til brug i tv-apparater og andre lydenheder. Og de bruges primært til at overføre lyd, f.eks. fra et tv til en ekstern aktiv højttaler (f.eks. en soundbar).

SPDIF understøttede oprindeligt lydtransmission i stereoformat uden komprimering. Efter yderligere forbedringer understøtter SPDIF nu lyd i 5.1, 7.1 og komprimerede formater.

Den korte historie om SPDIF out

Oprindeligt opstod dette overførselsformat i 1990’erne, i begyndelsen af den digitale lydæra, da lyd begyndte at blive optaget digitalt på cd’er.

Det var dengang, at der opstod et behov for at overføre lyd digitalt til en soundbar eller højttaler uden yderligere konvertering. Det var her, SPDIF blev udviklet, som blev designet til at overføre lyd fra DVD-afspilleren til højttalere, stereoanlæg og soundbars.

SPDIF klarede opgaven fuldstændigt, så med tiden blev det meget almindeligt i branchen. SPDIF anvendes i tv’er i form af en optisk udgang. Senere blev der indført lignende muligheder for lydoverførsel såsom HDMI ARC.

Hvad er forskellen mellem SPDIF og optisk?

Ud over SPDIF er der et andet lydoverførselsformat, der anvendes aktivt – Toslink (også kendt som Optical). Det er et format til overførsel af signaler ved hjælp af fiberoptik.

For kort at beskrive, hvordan det fungerer fra et teknisk synspunkt, transmitterer fiberoptiske kabler information i form af lys, som passerer gennem en optisk fiber.

Når vi siger “optisk”, mener vi ADAT-formatet, som er en slags konkurrent til SPDIF. Et sådant signal skal dog konverteres for at bekæmpe interferens. Men der er også fordele. I modsætning til datatransmission via kobberkabler lider lys ikke under dæmpning eller impedans, så signalet kan overføres over en hvilken som helst afstand.

Optiske signaler sendes normalt via et fiberoptisk kabel, mens SPDIF normalt bruges med et koaksialkabel med et RCA-stik. Optisk SPDIF via optisk kabel kan dog også anvendes.

Hvad er Digital Audio Out SPDIF?

Digital Audio Out er udgangen er i form af det velkendte stik, der har været kendt siden det analoge fjernsyns tid, men det korrekte navn er RCA. Enhederne er forbundet til hinanden med et koaksialkabel, lyden overføres digitalt ved hjælp af særlige protokoller. Den omtrentlige maksimale kabellængde mellem enhederne er 10 meter (32 fod). Men den maksimale kabellængde afhænger af kvaliteten af de anvendte materialer og fremstillingen af kablet.

Hvad er optisk SPDIF?

Optisk SPDIF (Sony/Philips Digital Interface Format) er standarden for overførsel af signaler via det optiske kabel. Lyden overføres ved hjælp af en laser over et optisk kabel mellem enhederne. Effekten af det overførte optiske signal er tilstrækkelig til at overføre signalet til en afstand mellem enhederne på ca. 10 meter. I tilfælde af optisk kabel kaldes stikket på enheden Toslink.

Optisk SPDIF vs Digital Audio Out SPDIF

Disse udgange er de samme med hensyn til kvaliteten af det transmitterede signal. I tilfælde af Optical SPDIF anvendes et optisk signal som signaloverførsel, mens der i det andet tilfælde anvendes et fysisk signal.

I begge tilfælde overføres lydsignalet digitalt og er ikke udsat for forvrængning eller dæmpning. I modsætning til det analoge signal, som er tilbøjeligt til at blive forvrænget og svinder ujævnt ved forskellige frekvenser: jo højere frekvens, jo mere svinder signalet. Begge SPDIF-formater anvendes ret udbredt, optisk i tv-apparater, mens fysiske grænseflader er mere almindelige i computere.

Andre porte til digital lydoverførsel

Der findes ikke mange lignende forbindelser til overførsel af digital lyd, men en af hovedopgaverne i sådanne protokoller er overførsel af DTS- eller Dolby digital multikanallyd fra en enhed til en anden.

Lignende funktioner udføres af HDMI-porten og en variant af HDMI ARC, Display Port. Men disse er protokoller, der kombinerer video- og lydoverførsel, mens SPDIF udelukkende er et lydoverførselsformat.