Undertekster spiller en vigtig rolle i at forbedre seeroplevelsen ved at gøre indholdet mere tilgængeligt og forståeligt. De er særligt værdifulde for personer med hørenedsættelse, da de giver dem mulighed for at nyde film og serier fuldt ud. Undertekster gør det også muligt for seere at se film på fremmedsprog uden at vente på en dubbet version, hvilket giver bekvemmeligheden ved at nyde nye udgivelser så snart de er ude.
På engelsk refereres undertekster ofte som enten subtitles eller closed captioning. Begrebet closed captioning er normalt markeret med et CC-ikon ved siden af den understøttede sprogindstilling, en praksis der er mere almindelig i USA. Derimod bruges det enklere begreb subtitles mere udbredt i Europa.
Der er faktisk ingen forskel mellem lukket undertekster og almindelige undertekster, men der er en almindelig misforståelse på internettet, der siger, at lukket undertekster er mere præcise, hvilket ikke er sandt.
Historien om begrebet “closed captioning”
For at forstå terminologien bedre, lad os se tilbage på historien om undertekster. I den analoge tv-æra blev undertekster direkte lagt over videoen, hvilket skabte et enkelt, uadskilleligt billede. Denne metode manglede dog fleksibilitet, og i 1980’erne begyndte man at arbejde på at forbedre visningen af undertekster. Et nyt system blev udviklet, som sendte undertekster på en separat kanal, hvilket gjorde det muligt for fjernsynet at kombinere to kanaler til én. Dette gjorde det muligt at tænde og slukke for underteksterne efter behov. På grund af kompleksiteten i implementeringen blev dette system dog ikke udbredt.
Med fremkomsten af digitale videoformater kom der en mere avanceret løsning. Codecs begyndte at understøtte undertekster direkte i videostrømmen. Det betød, at underteksterne var inkluderet i videoen, og for at vise dem var det kun nødvendigt at aktivere dem i tv’ets eller videoafspilningsenhedens indstillinger. Derudover gav digitale undertekster mulighed for flere sprogvalg, såsom engelsk og spansk, hvilket gav seerne frihed til at vælge deres foretrukne sprog.
Da disse undertekster skulle aktiveres manuelt, blev begrebet closed captioning (lukket undertekster) skabt. Det indebærer, at underteksterne er til stede, men skjult i den digitale strøm, indtil seeren beslutter sig for at aktivere dem. Dette begreb blev populært i USA som et slangudtryk for brugerkontrollerede undertekster.
Moderne brug af undertekster
Selvom der ikke længere er nogen teknisk forskel mellem lukket undertekster og almindelige undertekster i den digitale æra, har brugen af undertekster ændret sig markant. I dag er det almindeligt, at film, der er optaget på engelsk, tilbyder flere undertekstspor på forskellige sprog, hvilket gør det muligt for seerne at vælge deres foretrukne sprog.
Automatiske undertekster er en nyere udvikling og adskiller sig fra de traditionelle, studie-skabte undertekster. De genereres af servere, der bruger software til at analysere filmens lydspor og automatisk skabe undertekster i realtid. Da disse undertekster kun vises på anmodning, falder de også ind under kategorien closed captioning. Et væsentligt problem med automatiske undertekster er dog muligheden for fejl på grund af talegenkendelsens begrænsninger. For at hjælpe seerne med at identificere dem, bliver disse undertekster ofte mærket som automatisk genereret.