Når man køber et elektrisk apparat, kommer den største udgift over tid fra strømforbruget. For at hjælpe forbrugerne med at træffe informerede valg blev der indført energimærkninger. I Europa førte dette til oprettelsen af EU’s Energieffektiviseringsindeks (EEI), mens Federal Trade Commission i USA udviklede det gule energimærke. Derudover bruges ENERGY STAR-certificeringen bredt til at identificere energieffektive produkter.
Nedenfor er eksempler på energimærker, der anvendes i USA og Europa.
Energieffektiviseringsindeks (EEI) i Europa og USA
Når man sammenligner energimærker, skiller den amerikanske tilgang sig ud ved sin enkelhed – den omregner direkte energiforbruget til dollaromkostninger, hvilket gør det nemt for forbrugerne at estimere deres udgifter. Europas system er derimod baseret på kilowatt-timeforbrug, da en fælles valuta ikke findes på tværs af landene. For at give yderligere oplysninger inkluderer europæiske mærker også relaterede omkostninger, såsom vandforbrug for vaskemaskiner, vasketid og andre faktorer.
I praksis er disse beregninger dog temmelig omtrentlige og afspejler ikke altid de faktiske omkostninger. Her er nogle eksempler:
- TV’er: Energimærkningen er baseret på 3–4 timers daglig visning med gennemsnitlige lysstyrke- og kontrastindstillinger. Dog kan HDR-tilstand øge strømforbruget med op til 30 %, hvilket ikke medregnes i disse vurderinger.
- Vaskemaskiner: Udgifter til vaskemidler og vedligeholdelse tages ikke i betragtning, selvom de kan være en væsentlig faktor. Nogle modeller bruger specielle vaskemiddelkassetter, som kan koste mange gange mere end vaskemaskinens årlige strømforbrug.
Alt i alt giver energimærker et groft estimat af energiforbruget, hvilket kan være nyttigt til sammenligning, men bør ikke være den eneste faktor ved valg af et apparat.